Nyt bekendtskab : Bratt

Sted: I en grotte i en hule
Tid: 15:40
Omgivelser: Ingen
Vejr: Det er halv koldt.

Udenfor kunne man se et rødeligt glimt. Det var et glimt af et bål. En ung pige sad derinde. Hun havde tændt et bål da dte var ret koldt. Hendes brune hår sad bag på hende. Helene havde været på øen for at kigge efter sin ukendte søster. Før hendes forældres død sagde de at hun skulle lede her. Selvom hun brændene ønskede at finde hende villle Helene stadig have venner. Hun var ung. Hun have behov for det. Hendes søster var mindst 3 år ældre. Men hun søgte i hvertfald venner.

Drengen som kom gående op af et af bjergene var iført en skjorte, et par slidte cowboy bukser, og et par sorte all stars sko. Hans brune hår var kort og pjusket. Bratt som ikke var mere en 17 år gammel var ny i byen, og han anede ikke hvad han skulle gøre. han var alene da han forældre boede lang derfra, og han ikke rigtigt så noget til dem. Derfor kendte han ingen i byen, og havde kun været der i et par uger. Men alligevel følte han sig allerede tæt knyttet til stedet. Med rolige men faste skridt gik han op af bjerget, og stoppede overrasket op da han fik øje på et rødligt skær. Et bål? Men hvem bevægede sig dog herop. Langsom gik han videre afsted mod skæret..

Skridtene rammede de grussede jord. Hun ventede blikket mod indgangen til grotten. Helene havde lært at styre sin tørst. Derfor kunne hun overleve 7 måneder uden blod som var ret svært at overgå. Hun skulle bare få noget væske. Hendes venlighed kom frem. Helene ventede spændt på hvem det nye menneske/eller andet væsen kom ind. Måske en ny ven? Måske en ny fjende? Forhåbentligt en ven da.

Bratts som var fortsat ind i en eller anden hule i bjerget så nu at skæret blev klarere, og større. Han drejede om et hjørne, og stoppede brat op. Han havde haft ret det var et bål, og ved det sad en pige som han aldrig havde set før. Hans skridt som havde lydt mod den grussede jord var med et holdt op, og han kiggede lidt på pigen. "Øh hej" sagde han dumt, og rystede på hovedet. "Undskyld ville ikke forstyrre" undskyldte han hurtigt men med et lille skævt smil.

Helene smilede glad. "No problemo. Og Hej" Hun rejste sig smilende op og gik mod drengen. "Du forstyrre skam ikke. Tværtimod håbede jeg at en ville komme. Jeg er skam ensom her på denne her island" Helene lød mystisk og glad på samme tid. Hun ventede på hvad drengen ville svare. Han var nok ikke ældre end 17 år. Hun var skam også ret øn.

Bratts ansigt lyste op i et stort charmerende smil da hun sagde hej. Hans smil var af en eller anden grund altid charmerende eller selvsikkert eller ihvertfald for det meste fordi det var sådan han altid havde smilet. "Det er jeg da glad for" sagde han med et enkelt kort nik. Han var selvfølgelig glad for at pigen ikke havde bedt ham om at gå igen og desuden trængte han til at møde nogen mennesker. "Jeg hedder Bratt" præsenterede han sig så, og betragtede kort pigen som egentlig var utrolig køn.

Helene gav ham hånden. "Jeg hedder Helene" 3x e. Hun smilede. Et fangende smil. Det hun altid smilede. Hun kiggede afventende på Bratt. Pænt navn, Faktisk. Hun kastede et blik mod bålet. Det sad stadig og glimtede. En sten der var smurt ind i sneen. Faktisk 2. Helenes brune hår sad redt og pænt bag på hende.

Bratt gav hendes hånd et let tryk inden han lod sine hænder falde ned langs siderne. "Helene? Smukt navn" sagde han med et charmerende smil, men han mente det faktisk. Navnene Helene, og Helena var nogen af de smukkeste navne i verden, og han havde altid elsket de navne. Han fulgte hurtigt hendes blik over til bålet. "Øhm må jeg spørge hvad du laver her?" spurget han hende så en anelse nysgerrigt, men med en selvsikker stemme, og et selvsikkert smil.

Helenes kridthvide tænder kom frem imens hun smilede. "Tak, Bratt. Dit sidder også på min top 3 liste over navne" Hun vidste godt hvad hun lavede her. Det var et af de mange spørgsmål på øen. Men det andet af de mange spørgsml var [i ]Hvad lavede han her?[/i]. "Good Question. Her slapper mine tanker af. Og selvom du var lidt dumt håbede jeg at møde nye bekendtskaber heroppe. Og det var jo en god ting" Hun smilede en anelse forførende.

Bratt smilte selvsikkert, og nikkede så. Han var egentlig også meget tilfreds med sit navn. Det havde han altid været, da han syntes det var meget sejt.. "Tak Helene" sagde han alligevel i et selvsikkert tonefald, og et charmerende smil viste sig endnu engang på hans læber. Egentlig var det ret dumt at spørge hende om hvad hun lavede heroppe fordi hun kunne jo spørge ham om det samme. Hendes svar virkede næsten som om det også var svaret på hvad han lavede heroppe. Han syntes det var et godt sted at tænke, og slappe af. "Jamen så var det jo godt jeg dukkede op" sagde han smilende..

Helene grinede. "Det var det! Ellers havde jeg stadig siddet og gloede på det glitrende bål!" Hun fornemmede at det her kun var starten på et sjovt venskab. Med oppe og ned ture. I hvert fald var Bratt nok den eneste hun kendte her på den her Island. Da hun var lille fortalte hendes onkel hende at her døde alle menneskerne hen i Bamuta Trekanten.

//Undskyld mine korte svar, Forbereder en skole ting-ting//

Bratt nikkede smilende og kunne ikke være andet end glad for at have mødt hende. Allerede nu var han glad for hende. Hun virkede som en fantastisk pige, og som prikken over í'et var hun jo fantastisk smuk, hvilket altid gav en fordel. "Hvilket vi jo ikke kan have" sagde han smilende, og kiggede hende, med et charmerende glimt i øjet, i øjnene. Han smilte stort og nikkede så. Hun var en af de eneste han kendte, men han kendte selvfølgelig også Zoey..

//Er desværre nødt til at logge, kommer omtrendt på klokken 18 i aften//

Helene smilede. De røde læber skinnede pga. ilden. Hendes øjne glimtede som 100 sole. Sætningerne sad i hendes hoved. Det var noget en pige sagde til hende for nogle år siden. Helenes blæste lidt. "Pæn skjorte" Hun rødmede let. Hun sad faktisk og så ikke hvad der nu skulle ske eller sige. //Undskyld mit korte indlæg//