En stille aften ~ Zann

Sted: Søen
Tid: 00:00
Vejr: Stjerneklart, og let rimelig lunt
Omg: Natur, men ellers ødet
Dag: Lørdag

Zoey som var iført i et par sorte Jeans, og en lilla bluse med trekvart ærmer stod og betragtede søen let. Den store måne spejlede sig let i den smukke sø. Om et par dage ville månen være fuld, og varulvene ville blive mærkelig, eller det var der ihvertfald nogen der sagde, men for Zoeys vedkommende havde hun aldrig mødt en. Zoey lænede sig let tilbage mod det træ hun stod op af, og mærkede hvordan sulten kom snigende. Det var en ulempe ved at drikke dyre blik. Man blev alt alt for hurtigt sulten igen. Med et lille suk trådte hun et par skridt ud fra træet så hun i stod i skyggen af det, og gik helt ned til søen hvor hun satte sig på kanten. Dog ramte hendes fødder ikke vandet..

Pludselig kom en masse larm og en vampyr kom løbende efter en kanin som hoppede og løbte alt hvad den kunne for at undgå ham men Zann hoppede og fangede den og bed den for at suge alt dens blod han havde blod ned af munden nu og hænderne han lignede et monster men da kaninen lod være med at sprætte og blodet var væk fra kaninen blev hals selvlysende røde øjne normale og han fik kontrol over sine egne handlinger igen

Zoey vendte sig forskrækket om da hun lige pludselig hørte en masse larm, og en kanin kom løbende tæt forfulgt af en dreng, eller en mand var det jo nok nærmere. Hun trådte hurtigt tilbage i skyggerne, og satsede på ikke at blive set. Stille stod hun og betragtede den anden vampyr suge blodet ud af sit offer, og hun var faktisk rimelig forundret over at hun ikke var den eneste vegetar i byen. Hun var forholdsvis ny i byen, og der hvor hun boede før havde hun været den eneste. Men manden drak jo dyre blod. Hun løftede et øjenbryn, og rømmede sig kort som for at gøre opmærksom på at hun var der..

Hans blik rettede sig mod træet's skygger han kunne intet se men han lukkede bare øjnene og hans hørelse gav ham en radar og så kunne han se hende han gik hen til vandkanten efter at have åbnet øjnene og vaskede sine hænder og sit ansigt for at fjerne blodet fra hans mund mens han stadig havde blikket mod træet og ventede på hun bevægede sig hun ville sikkert løbe han havde set hende suge blod hun kunne gætte sig frem til han var vampyr

Zoey havde stadig det ene øjenbryn løftet, og et lille smil havde vist sig på hendes læber. Hun var sikker på at han var vampyrer, og lugten af blod var dejlig forførende. Hun rystede blidt på hovedet, og trådte ud af skyggerne så han kunne se hende ordentligt. Zoeys mørke brune hår var set op i en høj hestehale, og hendes brune øjne funklede i natten. Hun lagde blidt hovedet på skrå, og kiggede på ham. Så kastede hun blikket med den døde kanin, og rettede så sin opmærksomhed mod den fremmede vampyr igen..

Han så stadig på hende roligt og rejste sig op og gik langsomt hen mod hende med hans hånde lugtende af blod endnu det kunne ikke forsvinde medmindre han brugte mundskyld og det havde han osse tænkt sig men først i aften ikke nu nu orkede han det ikke han var blevet nysgerrig over den pige

Zoey kunne nok ikke helt skjule at hun var nysgerrig. Nej hun havde altid været en nsygerrig type, hvilket til tider kunne være fantastisk irriterende. Manden lugtede tydeligt stadig af blod, selvom han vist havde fået det meste af sine hænder om omkring munden. Zoey løfede let det ene øjenbryn, og lagde vægten over på den venstre side, hvorefter han satte den ene hånd i siden. "Du er?" spurgte han så med en lidt ligegyldig stemme men inderst inde brændte hun af nysgerrighed..

"Zann Elliot Rodeus Zazui Ramanus Bang" sagde han roligt "den anden" sagde han og smilede roligt og så på hende fortsat med et roligt blik mens han fortsat så på hende med et venligt smil og nysgerrig blik før han stoppede foran hende og så ned på hende han var lidt højere kunne man tydeligt se

Zoey kiggede på ham, og niikkede så lidt. "Den anden" gentog hun og et lille smil viste sig på hendes læber. Hun syntes altid at det var sjovt når nogen hed den anden eller sådan noget efter deres navn, og havde aldrig rigtig forstået det. "Zoey Ann Maria Isabel Rosebell" præsenterede hun sig så, og kiggede lidt op. Manden var højere end hende, men det havde hun nu intet imod. Hun var trods alt heller ikke særlig høj..

Han smilede roligt og så på hende lidt før han tog hende på røven og gik så mod byen og satte hænderne i lommerne med et frækt og dumt smil mens han gik videre mod byen lidt før en motorcykel kom kørende som ramte ham og slog ham helt over i et træ hvorefter han landede besvimet

Zoey gav et lille hvin fra sig da han tog hende på røven. Hun svang sin hånd mod hans kind, og kiggede fornærmet på ham. Hun kendte ham jo for fanden ikke, og det eneste hun vidste om ham var at han var vampyr, og hed Zann. I det samme forsvandt han bare. Begyndte at gå væk fra hende. Hun kiggede efter ham, og rystede kort på hovedet.

Han tænkte sig om *så slap jeg af hende* tænkte han roligt mens han gik og endte med at gå ind i en bar og satte sig ned og bestilte det stærkeste hvorefter han tog drinken og drak roligt med et blik rettet mod jorden trist hun virkede sød nok men han var forelsket og hans svaghed var at han hurtigt blev forelsket i andre

Zoey var edderspændt rasende. Hvad fanden bildte han sig ind? Vredt begyndte hun at gå ind mod byen uden rigtigt at vide hvor hun gik hen. Hun fortsatte bare lidt rundt i gaderne, og hendes vrede udtryk langsomt smeltede op. Hun var stadig vred, men det kunne bare ikke ses på hende mere. Hun trak vejret dybt og satte sig stille ned på en bænk, og prøvede at få styr på sine tanker..

En fuld stodder kom hen og skubbede Zann ned på jorden og tog hans drink Zann rejste sig vredt op før han tog fat i manden og løftede ham op og kastede ham væk ud på gaden hårdt så han slog sig hårdt hvorefter Zann gik ud til ham og slog hans kæbe så den brækkede sig før han rejste sig op og løb ind i en gyde han havde en kort lunte det var osse en af hans svagheder han havde svært ved at styre sin temperament

Zoey kiggede forskrækket op da der lige pludselig blev kastet med en eller anden? Hun gav et lille gisp fra sig da hun så hvem der var skyld i det, og hvad han gjorde. Hun kiggede vredt på ham, og løb derefter lyn hurtigt over til manden for at tjekke om han var okay. Hun kunne konstatere at hans kæbe var brækket, men ellers var han vist okay. Hun begyndte rasende at gå efter drengen om hed Zann. han var forsvundet ind i en gyde eller sådan noget. Vredt fulgte hun efter ham..

Han stoppede ved blindgyden og lukkede øjnene "HOLD DIG VÆK" råbte han tilbage mod hende med en stemme som lød som tusind af dæmoners dødbringende stemmer "JEG KAN IKKE STYRE MIN VREDE" han hoppede op på den ene mur og så op på den anden hele vejen op på taget hvor han satte sig og så ud over byen mens han gik rundt pustende hårdt og prøvede at tage det med ro

Zoey stoppede op med et let overrasket gisp. Alt vreden i hendes blik blev ved hans ord forvandlet til mellidenhed. "Du går ingen steder" sagde hun højt, og vreden var kommet tilbage. Hun var hurtigt over muren som han også var hoppet over, og oppe på taget. Stille gik hun hen, og satte sig ved siden af ham. Igen var vreden fuldkommen forsvundet fra hendes øjne..

Han pustede og lukkede øjnene hårdt før han endelig fik sig selv til at slappe af og sad normalt igen og så ned på jorden "undskyld det før" hviskede han "jeg bliver bare nemt forførret og jeg er allerede forelsket" hviskede han svagt og så mod himlen "og hvorfor sagde jeg nu det" sagde han undrende

Zoey kunne ikke lade vær med at grine muntert over hans ord. "Hey alt er tilgivet" sagde han med et stort smil, inden hun nikkede stille. Alt hendes vrede til Zann var med et forsvundet og hun anede ikke hvorfor. Måske var hun bare ikke typen der blev sur på folk.. Ja det var nok det, hun havde altid været et meget positivt menneske.. "Jeg gætter på at du er rimelig forvirret" sagde hun med et skævt smil.

Han trak på skulderen "intet kan forvirre mig mere" han så på sin hånd og smilede "jeg er kommet sammen med pigen jeg elsker som åbenbart er dronning over hele riget som gør mig til konge men jeg er ligeglad jeg stikker for det meste af fra titlen og hænger ud hos normale mennesker" sagde han roligt

Hendes smil var blevet meget skævt, og hun let op hovedet af hans ord. "Alle kan blive forvirret" sagde hun i en lettere munter tone. Hende selv havde meget let ved at blive forvirret, måske alt alt for let, men sådan var man jo selv alle forskellige.. Hans ord fik hende til at himle øjne, og endnu engang ryste kort på hovedet. "Stikker af fra titlen?" spurgte han selv om det ikke helt var betegnet som et spørgsmål..

Han smilede og nikkede "ja men nu skal jeg ikke kede dig mere" sagde han roligt og rejste sig op før han lavede en baglæns saltomotale og fløj ned imellem 2 huse og landede på en brandtrappe og gik så ind af et åbent vindue lige før han hørte nogle komme og skjulte sig i et gaderobeskab bag nogle frakker