Det er mørkt...hvor er jeg? {Zann}

Tid:23:45
Årstid: Forår
Vejr: køligt, men til at holde ud
Omgivelser: Fredelige
Sted: skoven
Påklædning: En stor grå trøje, mørke grå jeans


Fallulah gik rundt et godt stykke inde i skoven, hun havde været ude på en aften løbetur, men lige nu vidste hun ikke rigtig hvor hun befandt sig. På et eller andet tidspunkt måtte hun være gået af stien, uden at have lagt mærke til det. Hun gik i den retning hun mente at hun var kommet fra.
Hendes mørke brune rødlige hår var sat op i en praktisk hestehale og svingede hver gang hun bevægede sig. Hendes chokolade brune øjne så søgene rundt, det var ved at blive mørk, og hun ville gerne finde vejen ud af skoven inden det blev helt umuligt at se noget. Hun trak ærmerne på sin al for store trøje ned over sine hænder. Trøjen skjulte hende flotte kvindelige former og hang løst omkring hendes overkrop, kun hende jeans sad en smule stram og fremviste et par lange slanke veltrænede ben.
Det var også blevet en smule køligt og hun havde ikke taget en jakke med, da hun ikke havde troet at hun skulle få brug for den.

Zann var løbet en tur langt væk fra byen og var nu på vej tilbage da han hørte noget en pige som gik han vidste hvad det var fordi han løb med lukkede øjne når han havde lukkede øjne var det som om han kunne se meget mere som en radar af en slags han stoppede lydløst før han hoppede op i et træ og åbnede øjnene hans normal blå øjne kiggede nysgerrigt rundt han var ikke trængene efter blod så hans øjne var stadig på normal stadium han så fortsat rundt undrende over hvor menneskepersonen var og pludselig så han hende hun gik lige under ham han satte sig bedre på grenen som om han var et menneske og svarede "må jeg spørge om hvad du laver så dybt her inde i skoven" spurgte han roligt og hoppede ned på jorden så hans hvide en smule lange og smukke hår svang rundt i luften på vej ned før han landede blidt og elegant på jorden og hans hår blidt lagde sig som et halvt tæppe om hans øjne så man ikke så godt kunne se hans øjne

Fallulah travede riderligt videre og havde ikke opgivet at finde ud af skoven. Hun frys en smule, men det var ikke noget man sådan bed mærke i. Hun så sig omkring, det var da snart håbløs at forsøge at finde hjem. Hendes riderlighed sunkede en smule.
Hun hørte en lyd og i næste, gispede hun forskrækket da en stemme oppe fra talte til hende. Hun så op og opdagede at det var en ung udseende mand, der sad oppe i træet. Det var da vist ikke helt normalt...
Hun fulgte ham med øjnene da han hoppede ned på jorden og formede ordet wow med læberne, hun ville aldrig have turde hoppe ned på jorden, hun turde godt hvis der havde været noget blødt eller bare vand at lande på. Hun ville aldrig kunne lande så sikkert på sine fødder.
"Det kan jeg ikk' svare dig på"sagde hun og smilede venligt. "Jeg ved det nemlig ikke selv" hendes stemme var muntert, selvom hendes situation så lidt håbløs ud.

Han grinte "aaaaaarrrrhhhh du er faret vild" sagde han roligt "ved nogen du er herude" spurgte han roligt og så svagt på hende før han flyttede på sit hår så hans blå charmerende øjne kom frem samt hans charmerende smil blev formet på hans læber mens han fortsat så på hende

Fallulah smilede uskyldig som en lille pige, da han grinede. "Nææh, ikk rigtig"svarede hun med et skævt smil, hendes nabo vidste godt at hun var ude, men ikke at hun var i skoven. Hun så på hans smukke øje og forelskede sig lidt i dem, hun havde altid syntes at blå øjne var flottere end brune....hvilket måske var lidt dumt at synes, når ens egen øjne havde samme farve som chokolade. Hun gengældte det charmerende smil der spillede på hans læber, med et at hende helt egne smil, der fik hendes ansigt til at stråle.

Han smilede roligt "må man følge dig lidt på vej" spurgte han ydmygt og bukkede blidt mens han fortsat så på hende og fik et indre ondt grin inde i hovedet fordi han havde hende næsten lige nu var han ikke den rare vegetar Zann nej han var den onde og blodige Zann en ond side af ham som han personligt holder nede en mester i charme smigr og forførelse

"Jo, det ville da være rart"svarede Fallulah med et smil på de rosarøde læber og gned sine hænder mod hinanden for at få lidt mere varme i dem. Hun frøs altid sine hænder og da det var kæligt frøs hun lidt mere end ellers. Han virkede da meget charmerende, syntes hun, men selvom han så ret godt ud, så var Fallulah ikke en der sådan lod følelserne få frit løb.

Han smilede roligt "her lad mig hjælpe dig med varmen" sagde han og tog sin egen jakke af og gav hende den blidt på og så på hende roligt "sådan så kan du nok holde varmen håber jeg" sagde han før han grinte fuldstændig uden at have sagt noget sjovt "undskyld det bare en vits jeg har hørt ved du hvorfor mænd altid giver deres jakke til kvinder der fryser? De vil ikke have et blowjob af klaprende tænder" sagde han og grinte en smule

"Tak"sagde Fallulah taknemlig og tog imod hans jakke. Hun tog den på og lukkede den, så hendes krops varme ikke slap ud og kulden udefra ikk skulel komme ind. Hun så undrene på ham da han pludselig brød ud i et grin.
"Arrh...hvor sjovt"sagde hun med et skævt smil og puttede sig i jakken.

Han rystede på hovedet "ej undskyld det var ikke meningen at være ond" sagde han roligt hun virkede lidt fornærmet over vitsen så derfor sagde han undskyld "kom" han vinkede hende med og begyndte at gå en bestemt retning faktisk var det længere ind i skoven men efter 10 minutter stod han ved en mega flot og smuk sø han vidste ikke om hun havde fulgt efter

Fallulah sagde ikk så meget, hun fulgte bare lige så stille efter, mens hun passede på ikke at snuble over alle de lurende fare i skovbunden som bare ventede på at hun skulle snuble over dem. Hun var i perfekt form og blev ikke den mindste smule forpustet over at gå i 10 min. Hun stoppede op da de var kommet til en sø. "Er du sikker på at det er den retning der føre ud?"spurgte hun venligt og så på ham.

Pludselig stod han der ikke han stod bag hende med røde øjne og sin skarpe tænder fremme "nej jeg har ført dig endnu længere ind" hviskede han ondt før han tog fat om hendes hals hårdt og smilede ondt før han svang hende ned i jorden og holdte hende der mens han stadig smilede ondt og drabeligt og sindssygt

Fallulah så skræmt omkring da han forsvandt og gispede forskækket da han pludselig var bag hende. HUn fik kuldegysninger af ondskaben i hans stemme og krympede sammen.
Et skrig undslap hende da hun blev grebet om halsen og kastet til jorden. Hun så op på ham med rædslen i de chokolade brune øjne. Hun prøvede at kæmpe sig fri, men hun kunne intet gøre.

Han smilede roligt og slikkede hendes hals kort "sådan jeg bider dig nu jeg suger alt dit blod din dumme tøs" hviskede han roligt mens han fortsat holdte hende nede "og der er intet du kan gøre ved det" sagde han smilende "det eneste spørgsmål er om jeg skal A: voldtage dig dræbe dig og forlade dig B: suge alt dit blod og forvandle dig til en vampyr samt min slave eller C: bare slå dig ihjel" sagde han smilende

Fallulah skrig hjerteskærende da han slikkede hende på halsen, den kolde fornemmelse, sendte kuldegysninger gennem hendes krop. Man kunne sige at hun gik mere eller mindre i panik....HAN VAR JO SINDSYG! At stille de valg muligheder og hvad var det for noget vrøvl om vampyr! Han var jo ikke rigtig klog. Hun prøvede indædt at komme fri, at få ham væk fra sig, men lige meget hvor hårdt hun prøvede var hun ikke stærk nok til at få ham væk. Hun burde nu kunne få ham til at kæmpe for at holde hende fast, selv om hun ikke var særlig fysisk stærk, men hun kunne slet ikk gøre noget der skulle få ham til det.

Zann smilede ondt før hans hjørnetænder kom ordenligt frem og han gik langsomt ned mod hendes hals for at bide hende "jeg slår dig bare ihjel" hviskede han men lige før han rørte hendes hals han åndede faktisk på hendes hals han var kun millimeter væk før at Zann's gode side fik kontrollen han hoppede hårdt væk længere end en atlet kunne og så endda baglæns helt utroligt før han kort så på hende lidt før han gemte sit ansigt i sine hænder før han løb væk med en umenneskelig fart han havde næsten gjort det han havde næsten dræbt et menneske selvom han havde sagt til sig selv han ikke ville gøre det han havde været millimeter væk men det værste var hvad nu vis han havde voldtaget hende? Han havde aldrig tilgivet sig selv igen han var jo forelsket i Victoria og hende i ham han ville ikke være hende utro overhovedet ikke

Fallulah havde presset sine øjne hårdt sammen af frygt. Hendes hjerterytme steg i hastighed og bumpede der ud ad, da han sagde han bare ville slå hende ihjel. Men i det næste var han væk, Fallulah stirrede skræmt op i luften og var stiv af skræk. Hun kunn eikke rører sig, hendes hjerne var gået i baglås kunne man sige, hun havde aldrig været ude for noget lignende.

Zann stoppede langt væk han kom i tanke om noget og løb tilbage han hev hende op hurtigere end hun kunne opfange og løb af sted før han stoppede ved foden af skoven og lagde hende og løb så ind i skoven ind til søen og satte sig ved vandkanten og så ud over søen roligt

Fallulah gispede da hun blev løftet op i et split sekund og i det næste mørkede hun ned kolde vind suse omkring hende, det var mørkt så hun kunne ikke rigtig se andet end mørke.
DA hun igen lå på jorden, nu i skovkanten, så hun sig okring, hun var skræmt og det tog hende lidt tid at komme op at stå. Hun slog armene om sig selv og så ned. HUn havde stadig hans jakke på.

I en af hans lommer var hans pung hvor der var hans kørekort sygsikringsbevis og alt det samt et visit kort for den nye stripbar 'Zann's strippere' som han ejede og hans adresse

Zann løb ud af skoven igen langt væk fra hende og gik roligt hjem hvor han satte sig udenfor og bankede baghovedet mod døren fordi hans nøgler lå i hans jakke som hun havde og han orkede ikke at gøre indbrud han rystede stadig over det han næsten havde gjort

Fallulah tænkte på at efterlade hans jakke, men det var koldt og hun havde ikke en selv. Langsomt begav hun sig mod byen, hendes øjne så heletiden nervøst rundt, da forskrækkelsen stadig sad i hjertet på hende. Hun kendte godt vejen hjem sådan da, men det gik lidt langsomt da det var blevet mørkere og alt så anderledes ud. Hun nåede ind til byen og fandt gaden der lå to gader fra den bygning hun boede i.

Han sad roligt og så lidt rundt før han sukkede igen og hamrede sit hoved mod væggen igen lidt hårdere så der kom revner på døren folk kom ud af deres lejligheder og spurgte hvad der skete han råbte af dem og de meldte ham til politiet som kom og tog ham fordi de troede han var ved at gøre indbrud ingen af dem havde nogensinde set ejeren af lejligheden ude for selve lejligheden så de var selvfølgelig mistænksomme og førte ham ned til stationen

//Er emnet slut?

//Det bestemmer du han kunne jo køre forbi og hun så ham eller osse stopper vi bare:)